Cerebellar hypoplasi er en sjælden neurologisk sygdom, der kan ramme dyr, især husdyr (hunde og katte). Årsagerne til sygdommen er medfødte - det vil sige, at patienten er født med tilstanden - og et af de første tegn på, at en kat har et handicap, er manglende balance i de første måneder. Men er hypoplasi alvorligt? Hvordan er det at leve med en kat, der har sygdommen?

Selvom tilfælde er sjældne, fandt vi en killing, der blev diagnosticeret med cerebellar hypoplasi og har modtaget al den nødvendige pleje fra familien: Nala (@nalaequilibrista ). For bedre at forstå, hvordan patologien manifesterer sig, og hvordan rutinen for en kat uden balance fungerer, har vi udarbejdet en særlig artikel om emnet.

Cerebellar hypoplasi hos katte: Hvad er det, og hvordan påvirker det dyrene?

Lillehjernehypoplasi - også kaldet cerebral hypoplasi - er en sygdom, der er karakteriseret ved en medfødt misdannelse af lillehjernen. Organet er placeret mellem hjernen og hjernestammen og er ansvarlig for koordinering af bevægelser og balance hos katte. Det vil sige, at det i praksis er en sygdom, der efterlader katten uden balance og uden motorisk koordination.

De vigtigste symptomer på tilstanden er:

• Ukoordinerede bevægelser
• Vanskeligheder med at stå på alle fire
• Overdrevne, men unøjagtige spring
• Rystelser i hovedet
• Hyppige ændringer i kropsholdning

Årsagerne til problemet er normalt forbundet med felin panleukopeni-virus, som overføres fra moderen til fosteret under graviditeten. Ved cerebellar hypoplasi manifesterer katte normalt sygdommen tidligt i livet.

Nalas historie: mistanke om og diagnose af sygdommen

Ikke kun kattens navn Nala, der refererer til karakteren i Løvernes Konge, viser hendes vilje til at overleve! Laura Cruz' killing blev reddet fra gaden, da den var cirka 15 dage gammel, sammen med sin mor og tre brødre. "Allerede i min første kontakt med hende kunne jeg se, at der var noget anderledes, for hun var mindre fast end sine brødre og rystede meget på hovedet", siger Laura Cruz.På trods af den indledende mistanke var det først efter de første skridt, at alt blev mere klart: "Da brødrene begyndte at tage deres første skridt, blev det tydeligt, at der var noget galt, for hun kunne ikke gå uden at falde sidelæns, og hendes ben rystede for meget."

Efter at have opdaget, at katten var ude af balance og rystede på poterne, besluttede værgen at tage Nala med til en neurolog, hvor der blev foretaget neurologiske tests og startet en kortikosteroidbehandling for at se, om det blev bedre. "Lægen havde allerede sagt, at det kunne være noget med lillehjernen, men vi var nødt til at tage behandlingen i et par uger for at være sikre.Der var ingen ændring ved brug af medicinen, og da vi vendte tilbage til neurologen, tog han prøverne igen og bekræftede, at det var cerebellar hypoplasi."

Diagnosen blev stillet, da Nala var to en halv måned gammel. Efter at have opdaget, at killingen ikke ville have de samme bevægelser som andre dyr, besluttede Laura at adoptere hende permanent. "Nu er vi ved at organisere en MR-scanning for bedre at kunne forstå alvoren af hendes cerebellare hypoplasi."

Hvordan er hverdagen med en killing med cerebellar hypoplasi?

En kat med cerebral hypoplasi har brug for mere pleje og opmærksomhed, men kan leve normalt inden for sine begrænsninger og med nogle ændringer. I tilfældet med Nala, for eksempel, siger værgen, at en stor bekymring for familien er, at hun er en kat uden balance, og at hun ikke kan stå oprejst, med alle fire poter hvilende på gulvet. "Hun kommer rundt ved at kaste sig fra side til side og giveDet gør, at hun ofte slår hovedet, så vi har været nødt til at lave nogle tilpasninger som f.eks. at lægge disse skummåtter på de steder, hvor hun sidder mest."

Et andet problem er, at katten med cerebellar hypoplasi i modsætning til andre katte ikke kan bruge kattebakken, fordi hun ikke har balancen til at gøre sine behov. "Hun bruger hygiejnemåtter, hun gør sine behov liggende. Med hensyn til mad kan Nala spise alene, og vi efterlader altid en gryde med tørfoder i nærheden af hende. Med vand er det mere kompliceret, fordi hun ender med at falde nedoven på krukkerne og bliver våde, men vi laver forsøg med vandtrug til tungere katte."

Ellers har en kat uden balance som Nala de samme vaner som alle andre kæledyr. Hun kan lide poser, elsker at sove og har en seng kun til hende. Laura forklarer, at alt skal være i gulvhøjde, da hun ikke kan hoppe og ikke har reflekser til at falde på fødderne. "Nalinha har lært at tilpasse sig sin tilstand. Så hun går selv hen til hygiejnemåtten, hun kan fodre sig selv, og hvis hun har brug for det, går hun på toilettet.Hun formår også - på sin egen lille måde - at bevæge sig rundt i huset og lede efter os. Hun er meget klog!"

Akupunktur og veterinær fysioterapi har forbedret Nalas livskvalitet

Selvom der ikke er nogen kur mod cerebellar hypoplasi hos katte, er det muligt at investere i behandlinger, der sikrer patienternes velbefindende og forbedrer deres livskvalitet. Veterinær akupunktur såvel som fysioterapi til dyr er gode allierede på disse tidspunkter. Nala har for eksempel været i behandling, og resultaterne har været meget positive. Dette er, hvad værgen fortæller os: "Vi startedeJeg har bemærket, at hun har mere balance, hun kan ligge ned uden at tippe til siden, og nogle gange tager hun et par skridt (omkring 2 eller 3), før hun falder. Hun kunne ikke gøre noget af dette før behandlingen! Hun er kun 8 måneder gammel, så jeg er meget håbefuld for en bedre livskvalitet for hende."

At leve med en handicappet kat kræver nogle ændringer i rutinen

Kæledyr med handicap kan være meget glade, men de ændrer deres vogters liv og har brug for et rum, der er fuldt tilpasset deres behov. "Det er ikke let at tilpasse rutinen til at være sammen med Nala, da hun ikke kan være alene i lang tid, fordi hun er afhængig af os til nogle ting. Når jeg har brug for at tilbringe timer udenfor, er jeg afhængig af, at min mor eller min forlovede bliver hos hende. At forlade hendehelt alene i lang tid gør mig ikke tryg, for jeg ved ikke, om hun vil kunne drikke vand, eller om hun vil vende potten og blive helt våd. Der er ingen måde at vide, om hun vil kunne nå toiletmåtten for at gå på potten, eller om hun vil ende med at gøre det på vejen og blive beskidt."

Ud over dyrets afhængighed af ejerne er det også vigtigt at tænke på situationer som rejser og helbredsproblemer. "I hendes tilfælde er en kattekastration for eksempel ikke bare en kastration. Alt skal gennemtænkes og tilpasses i forhold til hendes neurologiske særpræg, så jeg rådfører mig altid med dyrlæger."

På trods af udfordringerne undervejs bringer det at adoptere en kat - handicappet eller ej - stor glæde til hele familien. "Selvom jeg gør alt, hvad der står i min magt, for at sikre, at hun har en god livskvalitet, bekymrer jeg mig stadig meget om, hvordan jeg kan gøre det så let som muligt for hende, så Nalinha, selv med sine begrænsninger og sin anderledes og meget specielle måde at være på, får det bedst mulige liv!"