Har du nogensinde spekuleret på, hvordan en hunds anatomi ser ud? Det ser måske ikke sådan ud, men den bløde pels skjuler et komplekst og robust skelet med mange flere knogler end mennesker! Bare for at give dig en idé: Mens et voksent individ har 206 knogler, har en voksen hund mere end 300 - men det stopper ikke der! Selv halen på dette dyr har ryghvirvler, og derfor er skelettet i hundens tilfælde opdelt i flere dele:Hoved, hals, overkrop, lemmer og hale. Hvis du vil vide mere om hundens knogler, kan du læse denne artikel, som Patas har forberedt til dig.

Hundens anatomi har mere end tre hundrede knogler!

Når det kommer til hundens anatomi, ændrer knoglerne sig afhængigt af dyrets race og køn. I gennemsnit har hunde 319 til 321 knogler, og katte har op til 230 knogler, mens det menneskelige skelet består af 206 knogler.

En anden forskel mellem hundens og menneskets skelet er tænderne: Sammenlignet med menneskets tandbue er hundens tandsæt stærkere og mere robust med veludviklede hjørnetænder. En interessant detalje er, at fordi de er firbenede, er hundens (og også kattens) rygrad en bro, der bærer hele deres vægt, mens vores rygrad fungerer som en støttebase, der holder os oprejst.

Generelt er sammensætningen af hundens anatomi den samme for alle racer, men der er en kategori for hver type snude: en brachycephalisk race har en kort snude, mesocephalic er en medium snude og dolichocephalic er den længste.

Ryghvirvlerne i hundens skelet består af fire dele: halshvirvel, brysthvirvel, lændehvirvel og kaudalhvirvel.

En hunds ryghvirvler består af mærkelige, uregelmæssige knogler, der løber fra hoved til hale. De er lavet til at beskytte forskellige organer, især rygmarven, og understøtter hele dyrets vægt og er afgørende for bevægelse og fleksibilitet.

Ligesom katte har de syv halshvirvler, 13 brysthvirvler, 7 lændehvirvler og op til 20 kaudalhvirvler. Men mens katte har mere fleksibilitet i rygsøjlen, har hunde mere fasthed. Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan hundens skelet er opdelt, så tjek listen nedenfor, der beskriver hver enkelt:

• Cervikale ryghvirvler: er forbundet ved basen af nakken og holder en del af skulderbladet, som er i brystregionen. Dybest set er de den knoglede base af nakken.
• Brysthvirvler: Med ydersiden nederst og brystkassen bagerst sikrer disse komponenter ribbenene og organerne i maven samt skulderbladet. De er brede, stærke og forbinder en stor del af brystkassen.
• Lændehvirvler: er den stærkeste og tykkeste del, der bærer hele vægten af hundens rygsøjle (så den er mere modtagelig over for knogleproblemer). De er de største ryghvirvler i rygsøjlen og støtter også korsbenet, som er trekantet med et sæt sammensmeltede ryghvirvler.
• Kaudale ryghvirvler: er bogstaveligt talt hundens hale. Antallet af knogler varierer afhængigt af racen, fra fem til 20 ryghvirvler. De er forbundet med rygsøjlen og er grundlæggende for at udtrykke hundens følelser, da de er en forlængelse af rygsøjlen. Derfor er det ekstremt farligt at trække i hundens hale eller klippe den af æstetiske årsager - det kan påvirke bevægelsen.

Hundens skelet: forbenene starter ved skulderbladet

• Scapula: Scapula er en flad knogle, der tillader forskellige bevægelser af brystvæggen, støtter musklerne i regionen og artikulerer distalt med humerus.
• Humerus: Den er forbundet proximalt med scapula og distalt med radius og ulna.
• Radius og ulna: Disse danner hundens "arm". Spolebenet er bagtil og albuebenet er undertil. Begge er lange og støtter hinanden under bevægelse.
• Carpus, metacarpus og phalanges: carpus er håndfladen, metacarpus forbinder håndfladen og fingrene, og phalanges er tæerne på hundens poter. Carpus og metacarpals har sesamoider, som tillader bevægelse. Hundens forben har ligesom kattens fem phalanges, fire lange og den femte lille, som en tommelfinger. Hundens poter er beskyttet af trædepuder, og de er klassificeret som et digitigrade dyr.

Hundens knogler er stærke i bækkenregionen

Bækkenbenene bærer op til 40% af dyrets vægt og er mere robuste på grund af deres funktion som drivkraft for bevægelse og støtte for kroppen. De opdeles i: bækken, lårben, knæskal, skinneben og lægben samt fodrodsknogle og videre frem.

• Bækkenet: er bækkenregionen, der dannes af bækkenbæltet med ilium, ischium og pubis. Den er ansvarlig for at fiksere underekstremiteterne og stabilisere bækkenbundsmusklerne.
• Lårben: er en cylindrisk knogle mellem bækkenet og knæskallen, som giver mere støtte til benet.
• Patella: Det er en kort sesamknogle, der artikulerer distalt med femur og forbinder flere muskler i regionen.
• Tibia og fibula: Skinnebenet er en lang, stor knogle ligesom lårbenet, og dens funktion er at overføre mekanisk kraft. Lægbenet fungerer som muskelfæste.
• Tarsus, metatarsus og phalanges: Ligesom forpoterne er tarsus håndfladen, phalanges er fingrene, og metatarsus forbinder den ene med den anden. I modsætning til forpoterne mangler de det femte phalanx, men bærer negle fyldt med keratin og dermis ved deres rod.

Hundekraniet indeholder også flere af hundens knogler

Hundens kranium består af en overkæbe med en underkæbe, en fortand, ganespalter i snuderegionen, næseborene er buede for at tillade luft at passere igennem, en overkæbe på hver side, en frontknogle, en interparietal knogle, en parietal knogle, en occipital knogle og en temporal knogle. Sidstnævnte har et temporomandibulært led, som er ansvarlig for bevægelsen af at åbne og lukke munden. Derudover har kraniet en knogletårekanaler til hvert øje og to trommehinder, der beskytter hørelsen.

Der er to faser i hjørnetænderne: en, der udvikles, mens de er hvalpe, og en anden, der erstatter den første mellem den fjerde og sjette levemåned. De lange hjørnetænder tjener til at gøre det lettere at tygge hundefoder, og resten af tænderne tjener til at kværne maden.

Er skelettet af en "pølsehund" anderledes?

Der er altid en masse nysgerrighed omkring pølsehundens skelet. Når alt kommer til alt, tiltrækker den aflange torso og de korte ben, der er karakteristiske for racen, en masse opmærksomhed. Anatomien af denne race, skabt af tyske jægere og udviklet til at jage kaniner i huler (deraf denne form), er imidlertid den samme som for andre hunde. Forskellen er dog i den længere ryg og lemmerneGravhunden er dog tilbøjelig til at få forskellige rygproblemer som dysplasi og "papegøjenæb" (spondylose).