Cerebellar hypoplasi hos hunde er en lidet kendt sygdom, der er karakteriseret ved at påvirke hvalpenes bevægelser i de første levedage, hvilket gør det svært at udføre almindelige aktiviteter, såsom at gå og endda sutte. Generelt overlever mange ikke sygdommen, og aflivning er den eneste løsning. De dyr, der har en chance for at overleve, har brug for støtte hele livet, da der ikke findes nogen kur.For at forstå mere talte vi med en dyrlæge og neurolog, der forklarede, hvad hypoplasi i hundens lillehjerne er, og mere information om sygdommen. tjek ud!

Cerebellar hypoplasi hos hunde er en sygdom, der rammer hvalpe.

For at forstå, hvad cerebellar hypoplasi er hos katte og hunde, er det først interessant at vide, hvad hypoplasi er, og hvad lillehjernens funktion er. Til dette inviterede vi dyrlæge og neurolog Dr. Magda Medeiros, som talte med Patas da Casa og bragte klarhed over dette emne: "Cerebellar hypoplasi er en tilstand, hvor dele af lillehjernen ikke er fuldt udviklet...i løbet af svangerskabsperioden," siger han.

De fleste værger ved det ikke, men lillehjernens rolle i motoriske aktiviteter er meget vigtig: "Lillehjernen udgør en stor del af hjernebjælken, der ligger bagved, over og bag hjernestammen, og er ansvarlig for kontrollen af fine bevægelser, kropsholdning og motorisk koordination," viser han.

Men hvorfor forekommer det kun hos hvalpe? Hun svarer, at det hænger sammen med dannelsen af lillehjernen, og at årsagerne til cerebellar hypoplasi hos hunde kan være genetiske eller eksterne: "Processen med udvikling af lillehjernen finder sted under drægtigheden og i de første uger efter fødslen. Så ved cerebellar hypoplasi kan en genetisk defekt (intrinsisk årsag) eller eksterne årsager (f.eks.infektioner, toksiner eller ernæringsmæssige mangler hos tæven under drægtigheden) ændrer udviklingen af lillehjernen".

Symptomer på cerebellar hypoplasi: hvalpene har svært ved at bevæge sig rundt.

Ifølge Dr. Magda Medeiros er de vigtigste symptomer på cerebellar hypoplasi:

• Intention tremors, som ser ud til at vippe eller ryste på hovedet og opstår, når hunden forsøger at fokusere på et objekt, f.eks. en skål med mad;
• Uorden og ustabilitet;
• Bred base (benene er længere fra hinanden end normalt);
• Fremtoning af høje eller "ophidsede" skridt, når man går (kan gå som en bly soldat);
• Falder ofte og beregner afstande forkert;
• Rystelser i lemmerne;
• Rystelser i hovedet.

Selv om de er synlige, siger hun, at disse tegn ofte fejlagtigt opfattes som noget adfærdsmæssigt: "Hvalpe med cerebellar hypoplasi kan se overdrevent klodsede og fjollede ud, hvilket kan se meget sødt ud og kan få nogle til at tro, at det er en normal del af hvalpens udvikling - men det er det ikke.Det er en neonatal tilstand, som vil blive bemærket i de første uger af livet," siger hun.

Det er, hvad der skete derude, som The Dodo har rapporteret: I 2017 var en familie, der tog en hund med cerebellar hypoplasi til sig i Californien, mere end en måned om at opdage, at der var noget galt, og at lille Petey faktisk havde problemer med at gå.

Udelukkelsestest hjælper med at diagnosticere cerebellar hypoplasi hos hunden

Ifølge dyrlægen gennemgår hunden et batteri af tests for at opdage hypoplasi af cerebellar vermis, og diagnosen er ved udelukkelse. Dette sker, fordi symptomerne ligner andre lidelser: "Cerebellar hypoplasi kan forveksles med andre neonatale patologier, såsom epilepsi. Symptomerne på infektionssygdomme (som forårsager meningoencephalitis, såsom hundesyge) kan også forveksles med andre sygdomme.Det er derfor nødvendigt at udelukke andre patologier, når man stiller diagnosen cerebellar hypoplasi".

Og fordi det er en genetisk sygdom, påpeger neurologen, at hvalpens forældre også fortjener at blive undersøgt: "Diagnosen stilles gennem dyrets historie og tegn. Oplysninger om forældrene og moderens graviditet kan være nyttige. Normalt vil dyrlægen ud over den fysiske og neurologiske undersøgelse bestille blod-, urin- og MR-tests for at bekræfte hypoplasilillehjernen".

Ved cerebellar hypoplasi hos hunde sigter behandlingen på komfort

Hypoplasi er alvorligt og påvirker hele dyrets livskvalitet. Afhængigt af sygdomsniveauet anbefaler mange fagfolk endda aflivning. "Desværre kan cerebellar hypoplasi ikke helbredes, og der er ingen specifikke behandlingsmuligheder," siger dyrlægen.

Den gode nyhed er dog, at dette ikke er en progressiv sygdom. De vil dog have brug for særlig støtte og pleje hele deres liv: "Hunden vil have nogle udviklingsmæssige handicap, så den er måske ikke i stand til at træffe beslutninger for at beskytte sig selv som andre. Du bliver nødt til at begrænse din hunds aktivitet og bevægelse for at undgå skader og trafikulykker." Klatring,at falde eller bevæge sig frit i parken, alle de normale ting, som hunde gør, skal kontrolleres. Nogle hunde har brug for kørestole for at kunne gå."

Men selv hvis du er en paraplegisk hund, er det stadig muligt at leve med sygdommen: "Cerebellar hypoplasi hos hunde kan variere fra mild til svær, men de fleste har svært ved at gå, løbe og spise. Disse hunde har ingen problemer med at forstå verden omkring dem, men de kan ikke kontrollere deres bevægelser på samme måde som typiske hunde," viser han.

Lillehjernehypoplasi hos hunde er mere almindelig hos store racer.

Store racer som irsk setter og siberian husky er de mest ramte af denne sygdom, men andre mindre racer som f.eks. foxterrier er også ramt.

Dr. Magda Medeiros forklarede den genetiske motivation bag sygdommen: "Der er racer med en højere disposition, såsom Chow Chow, Bull Terrier, Cocker Spaniel, Boston Terrier, Grand Dane og Airedales. Disse racer har sandsynligvis en højere forekomst af den genetiske mutation i VLDLR-genet (chr1), der forårsager cerebellar hypoplasi. Denne sygdom nedarves på en autosomal recessiv måde, hvilket betyder atDe ramte hunde skal have to kopier af mutationen for at vise kliniske tegn," forklarer han.

Er det muligt at forebygge hjernehypoplasi hos hunde?

Under alle omstændigheder udvikler cerebellar hypoplasi sig under graviditeten, uanset om det er af genetiske eller ydre årsager. Alligevel påpeger dyrlægen, at det er muligt at forudsige sygdommen, når der er reproduktiv planlægning, og hunden har sine vaccinationer opdateret: "Vi skal være forsigtige med at undgå at krydse hunde med en familiehistorie med hypoplasi, ud over at holde hunden vaccineret for at undgå infektioner, såsomDerfor er det altid godt at vælge at adoptere dyr fra ansvarlige og certificerede kenneler, der planlægger en sund krydsning, og ja, det er okay at udskyde hundens vaccine.