Hvis du har bemærket, at din kat har svært ved at gå på bagbenene, er det vigtigt at være opmærksom. Når din kat slæber på bagbenene, kan det virke som en almindelig situation, der ikke udgør nogen risiko for din kats helbred, men sandheden er, at dette er en form for lammelse hos katte, der kan være ret skadelig for din mis. For bedre at forstå, hvad denne tilstand handler om,Hvad er risikoen, symptomerne og den mest hensigtsmæssige behandling? Home Paws interviewede dyrlæge Erica Baffa, som er specialist i katte. Se ekspertens forklaringer nedenfor!

House Paws: Hvad er det, og hvad er risikoen for pludselig lammelse af bagpartiet hos katte?

Erica Baffa: Pludselig lammelse er en tilstand eller situation af immobilitet, som kan være delvis eller total, midlertidigt eller permanent kompromittere kattepatientens motoriske funktion, og som i mere alvorlige tilfælde bringer dyrets liv i fare - først og fremmest afhængigt af de mulige årsager, som er varierede. Tilstanden kan være forårsaget af tromboembolisme sekundært til hypertrofisk kardiomyopati, lymfomerrygmarvsskade (kan være fremkaldt af FeLV eller ej) og endda spinal trauma med rygmarvsskade.

Denne type lammelse hos katte kan føre til forskellige organdysfunktioner, når distinkte innervationer kompromitteres, da nogle katte måske ikke længere er i stand til at urinere selv og har brug for nogen til at hjælpe dem med at tømme blæren. Denne faktor for urinretention fører til muligheden for urininfektion, som forværrer patientens tilstand. Andre katte kan have hudafskrabningerog hudsår på grund af direkte friktion eller kontakt med jord, og i nogle tilfælde kan der opstå hudnekrose, når kredsløbet er kompromitteret. Muskelatrofi kan også forekomme.

Selvom nogle af disse begrænsninger kan opstå samtidigt eller isoleret, kan nogle katte med lammelser tilpasse sig godt til ændringer, hvis årsagen ikke er progressiv og har mulighed for god overlevelse.

Er en kat, der har svært ved at gå på bagbenene, altid et tegn på pludselig lammelse?

E.B: Som navnet antyder, kan pludselig lammelse ske pludseligt. I langt de fleste tilfælde skal vi være opmærksomme på mere alvorlige muligheder for pludselig lammelse, såsom aortatromboemboli sekundært til hypertrofisk kardiomyopati. En anden årsag ville være medullært lymfom, især hos FeLV-positive katte. Nogle katte kan for eksempel have en neural kompression, der forårsager detDisse patienter vil vise mere subtile tegn, som ofte kan gå ubemærket hen for plejepersonalet, mens andre kan få rygmarvstraumer og holde op med at gå.

Hvilke andre symptomer kan man se hos en kat med bagbenslammelse?

E. B: Symptomerne afhænger af den underliggende årsag. Når årsagen er aortatromboemboli sekundært til hypertrofisk kardiomyopati, for eksempel, er de mest almindelige symptomer højlydt vokalisering på grund af intens skarp smerte, efterfulgt af opkastning, hurtig vejrtrækning, åndedrætsbesvær, hoste, appetitløshed og modløshed. Disse katte udvikler almindeligvis lammelse i bagbenene, tab af tonusfemoral og et fald i temperaturen i bagbenene på grund af tromboembolisme, der kompromitterer hele blodcirkulationen. Synkope eller pludselig død af dyret kan forekomme. Hvis årsagen er en rygmarvsskade, kan der opstå smertefuld ømhed.

Findes der en behandling til en kat, der lider af pludselig lammelse af bagdelen?

E. B: Der er behandling, og den varierer alt efter hovedårsagen. Behandlingen af tromboemboli er øjeblikkelig vaskulær kirurgi - normalt, når diagnosen er stillet, udføres det kirurgiske indgreb inden for 6 timer efter hændelsen, og der er en chance for, at patienten vil gå igen. Diagnosen i dette tilfælde stilles normalt på baggrund af den kliniske analyse af dyret og fund aftrombe, som ofte kan ses med ultralyd. Husk, at der skal udføres ekkokardiografi for at vurdere, om der er flere tromber eller ej. Medicin, der forhindrer koageldannelse, kan også administreres. Derudover understøttes smertestillende midler.

Hvordan kan pludselig lammelse af bagdelen forhindres?

E.B: Forebyggelse er mulig ved at udføre det, vi kalder forebyggende medicin og kontrol af kattepatienten. Katten skal tages med til dyrlægen for rutinemæssig inspektion, fysisk, klinisk og laboratorieundersøgelse. Billeddannende tests, der kan vurdere hjertesygdomme, såsom ekkokardiogram og elektrokardiogram, er uundværlige. Billeddannende tests, såsom røntgenstråler og CT-scanninger, samt blodprøver.Når vi er i stand til at diagnosticere tidligt, er det muligt at behandle korrekt og forlænge patientens liv - altid med kærlighed og respekt for killingernes liv.