Hofteledsdysplasi hos hunde er en sygdom, der påvirker dyrenes bevægelse. Det sker, når der er et misforhold mellem de knogler, der danner hoften - så sygdommen kaldes også hofteledsdysplasi. I en tilstand af hofteledsdysplasi hos hunde er lårbenet og bækkenet i konstant friktion, hvilket fører til smerter og mobilitetsproblemer. Blandt symptomerne er de mest almindeligeHunden halter på bagbenet, har smerter og har svært ved at udføre almindelige hverdagsbevægelser som at sidde, ligge og klatre op på højere steder.

Coxofemoral dysplasi hos hunde kan behandles med kirurgi for at fastgøre lårbenshovedet til acetabulum og/eller med medicin. Smertestillende midler, såsom dipyron til hunde, og antiinflammatoriske lægemidler er normalt de mest indikerede. Derudover er fysioterapi til hunde en god måde at lindre smerter, forbedre mobiliteten og øge livskvaliteten for kæledyret. Sygdommen opstår normalt på grund afpå grund af faktorer som genetik, dårlig kost, stillesiddende livsstil og fedme. Alle hunde kan få hofteledsdysplasi, men sygdommen er meget hyppigere hos store og gigantiske hunde. Vil du vide, hvilke 10 racer der er mest disponerede for at udvikle hofteledsdysplasi? Tjek det ud nedenfor!

1) Golden Retriever: hofteledsdysplasi hos hunde er en almindelig tilstand hos denne føjelige og populære race.

Golden Retriever er en af de mest populære hunderacer i Brasilien og resten af verden. Dens store størrelse forhindrer den ikke i at leve godt i huset. Golden Retriever-hundens størrelse gør det dog mere sandsynligt, at den lider af hofteledsdysplasi. Når man adopterer en hund af denne race, er det vigtigt altid at være opmærksom på dens adfærd. Ethvert tegn på en hund i smerteDa golden retrieveren allerede er disponeret for sygdommen, bør ethvert tegn tages alvorligt.

2) Labrador: Hundens haltende bagpote er et af de vigtigste tegn på dysplasi hos hunde af racen.

Ligesom golden retrieveren er labradoren også en stor hund, der er disponeret for denne sygdom. På grund af dens store størrelse er det almindeligt, at den ikke kun udvikler hofteledsdysplasi hos hunde, men også albue- og knæledsdysplasi. Labradorhunden er ret energisk og urolig, så hold øje med møblerne i huset. Undgå at placere dem i rum, som labradoren kan ende i.På et billede af en hund, der halter på bagbenet, kan det, der kan ses som et lille blåt mærke efter et slag mod et møbel, betyde noget mere alvorligt for labradoren.

3) Rottweiler: hofteledsdysplasi er et stort problem hos denne stærke hunderace.

Enhver, der ser en rottweiler med dens stærke og muskuløse fysik, forestiller sig ikke, at den også lider af knogle- og muskelproblemer. Hoftedysplasi hos hunde er dog ret almindeligt for racen. Rottweilerhvalpen kan veje mere end 60 kg, hvilket gør, at dens knogler ender med at lide større belastning. Hoftedysplasi hos hunde af racen er således meget almindeligt. Fra hvalp har rottweileren brug for atovervåges af en dyrlæge for at forhindre, at denne tilstand opstår og hæmmer deres bevægelsesfrihed i fremtiden.

4) Schæferhund: Tilfælde af coxofemoral dysplasi hos hunde er hyppige hos hyrdehunde.

Schæferhunden er en anden stor hund, der er udsat for dysplasi. Selvom den er en af de mest brugte arbejdshunde og endda en af favoritterne til at fungere som politihund, skal man være forsigtig med hoftens bevægelse. Schæferhunden er meget modstandsdygtig fysisk, men dens vægt kan ende med at have en stærk indvirkning på knoglerne. Derfor skal man, når man serhund med smerter i ryggen eller som halter, så tøv ikke med at få den undersøgt.

5) Engelsk bulldog: Selvom de er små, kan dysplasi opstå som en konsekvens af overvægt.

Store hunde er dem, der lider mest af denne tilstand, men små hunde er ikke immune. Den engelske bulldog er et eksempel på en lille race, der er disponeret for hofteledsdysplasi. Selv om de ikke er store i størrelse, er kæledyret tilbøjelig til overvægt. Fedme hos hunde er en af hovedårsagerne til hofteledsdysplasi hos hunde, fordi de små knogler hos den engelske bulldog ender med atDet har en større indvirkning, da de ikke har den ideelle størrelse til at bære al den vægt. Derfor er det vigtigt at forebygge overvægt hos hunde for også at forebygge hofteledsdysplasi.

6) Boxer: Forskellen i størrelsen på benene disponerer for forekomsten af hofteledsdysplasi hos hunde.

Boxeren er en af de meget muskuløse hunde, der tiltrækker forbipasserendes opmærksomhed på grund af sin atletiske bygning. Dens store størrelse er en af grundene til dens tendens til at lide af hoftedysplasi hos hunde, men ikke den eneste. Boxerens bagben er normalt lavere end forbenene. Som en konsekvens ender den med at tvinge for meget vægt på sine bagben, hvilket fører til dysplasiResultatet er, at hunden oftere halter end ikke. Fra en tidlig alder har boxeren brug for denne særlige pleje med bevægelse.

7) Sankt Bernhardshund: hunden med smerter i ryggen kan indikere tilfælde af dysplasi i racen.

Sankt Bernhardshunden er en af de hunde, der på trods af sin størrelse ikke skræmmer nogen på grund af sin føjelige personlighed. Den er meget stor og muskuløs, og det er derfor forventeligt, at hofteledsdysplasi hos hunde er et almindeligt sundhedsproblem hos racen. Sankt Bernhardshunden kan veje op til 80 kg, hvilket er en stor belastning for knoglerne. Derudover har hunden en tendens til overvægt, hvilket yderligere fremmer sygdommen.udseende af hoftedysplasi. Sanktbernhardshunden er en af de mest dovne hunderacer, der findes, så det kan være svært at få øje på en hund, der halter på bagbenet i starten. Det, der kan ses som doven gang, kan faktisk indikere en dysplasi, der giver kæledyret smerter, når det bevæger sig rundt.

8) Grand Danois: vægten af denne gigantiske hund påvirker knoglerne og forårsager dysplasi.

Hvis en stor hund allerede lider af hofteledsdysplasi hos hunde, så forestil dig en kæmpe hund! Grand Danois betragtes som en af de største hunderacer i verden, og det er der en grund til: den kan blive op til 80 cm høj og veje op til 60 kg. Al denne størrelse har dog en pris. Grand Danois har en tendens til at lide af alle de typiske problemer for en stor hund. Af denne grund er denCoxofemoral dysplasi hos hunde er almindeligt forekommende i racen, og det er meget vigtigt med hyppig opfølgning hos dyrlægen.

9) Berner Sennen: Selv om den er meget atletisk og muskuløs, kan dysplasi påvirke dens knogler.

Berner Sennen, også kaldet Berner Sennen, er en klassisk hyrdehund fra koldere klimaer. Med en højde på op til 70 cm og en vægt på omkring 50 kg har hunden en ekstremt veludviklet krop. Berner Sennen er muskuløs og stærk og elsker at motionere og være aktiv. Men selv med disse egenskaber er hunden stadig ret tung og kan lide af dysplasi.Da Berner Sennen er meget stor, diagnosticeres tilstanden ofte hos hunde af denne race, ligesom andre typiske knoglesygdomme hos store hunde.

10) Napolitansk Mastiff: Den gigantiske hunderace har brug for pleje for at undgå hoftedysplasi

Den napolitanske mastiff er en meget gammel race, der overrasker med sin størrelse. Det er en kæmpe hund, der kan nå 75 cm og veje op til 70 kg. Coxofemoral dysplasi hos hunde af racen napolitansk mastiff viser sig at være et almindeligt problem på grund af dens størrelse. Racen lider ofte af motoriske vanskeligheder, der fører til, at hunden får smerter i ryggen. Derfor skal man tage sig af sundheden hosEn napolitansk mastiff-hvalp fra hvalpestadiet er den bedste måde at forebygge mere alvorlige problemer med bevægeapparatet i fremtiden.